IF Skjold Kidsvolleyball

Organisering

 Kidsvolley med børn i alderen fra 7-13 år er meget afhængig af at de ydre rammer er i orden. Børnene har svært ved selv at give udtryk for deres ønsker og begrænsninger. Vi har derfor vedtaget at der er en træner eller hjælpetræner for hver ca. 5 børn. Dette kan virke voldsomt men set i lyset af den intensitet der lægges for døren ved træningen er dette en særdeles god løsning. Vi opnår hermed en tæt kontakt til de unge og kan lytte til deres ønsker og ideer. To ud af 4 trænere er hver uge samlet kort hvor muligheden for udveksling af ideer , tanker men også bekymringer kan luftes. Der er tæt kontakt til klubbens ledelse der gerne understøtter med rådgivning, kursustilbud og meget andet. Løbende samles alle trænere og instruktører samen med bestyrelsen hvor alle emner debatteres. Lige som at bestyrelsen og ledelsen altid er åben for dialog. Et tæt samarbejde med forældrene med et stort aktivitetsniveau er med til at sikre at børnene og deres forældre bliver hørt.

En klub hvor det handler om mere end leg med bolde. Børnepolitik, organisering, aktivt forældresamarbejde, den gode voksne, aktivitetsniveau og det fysiske miljø.

Tilbage til forsiden